Referencer ProcesCoach
Her kan du læse om andres oplevelser med ProcesCoach. Jeg har gennem snart 15 år undervist på lederuddannelser og arbejdet med coaching og udviklingsforløb for både ledere og teams.
Jeg samarbejder med en lang række virksomheder, herunder InsightsDiscovery, Acuity World, og Connect Køge, hvor jeg har hjulpet med at styrke teams og ledelseskvalifikationer samt fremme udvikling.

Succesfuld personaleudviklingsdag
Lars Kunov, Direktør, Danske Erhvervsskoler
“ProcesCoach gennemførte i foråret 2013 en personaleudviklingsdag under overskriften ”Understøttende anerkendende adfærd – en dag med fokus på alt det der virker.” Målet var, at hver enkelt lærte at tage ansvar for egen kommunikation, at have respekt og forståelse for andres model af verdenen samt at kende værdien af anerkendende kommunikation.
Dagen var en stor succes. ProcesCoach skabte fra start et trygt og fortroligt rum, hvor alle deltog åbent og aktivt. Vi har haft stor glæde af forløbet, og vi vil klart bruge ProcesCoach igen.”
Motiverende teamdag
Christina Voss, Kommunikationskonsulent, Delfin VASK A/S
“Vi har haft stor glæde af ProcesCoach som facilitator af en teamdag for pigerne i vores kundeservice. ProcesCoach skabte et trygt rum, hvor deltagerne frit kunne ytre sig. Øvelserne fik boostet den positive ånd i teamet, og resultatet var et glad og motiveret team. Vi anbefaler ProcesCoach varmt.”
Samarbejde med Acuity World

“Hos Acuity World har vi i mere end 13 år haft et stærkt og succesfuldt samarbejde med Liselotte Pedersen som en fast del af vores team. Hun har gennem årene været en uvurderlig ressource både som underviser på vores Personal Leadership Program (PLP) og i mange af vores interne projekter.
Som Business- og Performance Coach bringer Liselotte en bred erfaring fra forskellige brancher, hvor hun hjælper ledere med at opnå både personlig og professionel udvikling. Hendes tilgang fokuserer på at identificere styrker og støtte individer i at nå deres mål, hvilket har skabt varige resultater for de mange, der har deltaget i hendes forløb.
Liselotte er certificeret PLP™ Transformation Facilitator og NLP Konsulent, og med disse kvalifikationer har hun hjulpet virksomheder og ledere med at gennemgå transformerende forandringer.
Vi er stolte af vores tætte samarbejde med Liselotte og ser frem til mange flere års succesfuldt partnerskab.”
Styrket teamsamarbejde i skolen
Lise Hansen, Køge Kommune
“ProcesCoach har coachet mig og to kolleger i et teamforløb. Det har været fantastisk at få skabt klare linjer fra starten, så vi kan samarbejde med tydelige forventninger og mål. Vi har nu et team, der trives, anerkender hinandens styrker og har en positiv tilgang.”
Bedre teamoptimering
Tina Wrang Nielsen
“Forløbet med ProcesCoach har givet mig større evne til at anerkende det, der virker, og til at reflektere over de gode ting i undervisningen. Jeg er mere opmærksom på, hvad andre i teamet foretager sig. Jeg kan varmt anbefale ProcesCoach.”
Jeg tilbyder
Insights Discovery
Gennem en personlighedsprofil baseret på fire farver får du indsigt i dine naturlige præferencer, styrker og udviklingsområder.
Personlig Coaching
Gennem skræddersyet coaching arbejder vi sammen om at identificere dine mål og styrker.
Leder- og Teamudvikling
Jeg tilbyder skræddersyede leder- og teamudviklingsforløb, hvor vi arbejder med både ledelsesstrategier og teamdynamik.
Mentorforløb
Et mentorforløb giver dig adgang til en erfaren rådgiver, der kan hjælpe dig med at navigere i din karriere.
Workshop og Facilitering
Jeg tilbyder en række workshops, der dækker emner som trivsel, kommunikation og ledelse.